Færge bruges som kunstigt rev
07. feb. 2012 17.32 Svendborg
Den gamle Ærøfærge M/S Ærøsund skal sænkes i det sydfynske øhav. Det foreslår det kommunale projektet Naturturisme I/S.

Projektet skal både gavne den sydfynske turisme ved at tiltrække dykkere fra både Danmark, Tyskland og Holland og styrke havmiljøet.
Sten fjernet
- Der er stenfisket meget i det sydfynske øhav gennem årene, og det har fjernet flere muligheder for liv på havbunden. Det kan vi rette lidt op på ved at sænke færgen og bruge den som et slags kunstigt rev, siger sekretariatsleder i Naturturisme Rico Boye Jensen.
Samtidig viser erfaringer både fra det sydfynske område og fra Lillebælt, at gode dykkermuligheder tiltrækker dykkere både fra Danmark og fra udlandet.
God dykkermulighed
- Da en lokal dykkerklub fandt vragene af flere motortorpedobåde fra anden verdenskrig,. ja så kom dykkerne til Sydfyn. På samme måde er er campingpladser ved Lillebælt, der kan have åbent hele året, fordi der kommer mange dykkere fra blandt andet Tyskland. Vi tror og håber på , der er private virksomheder, der kan se en forretningsmulighed i det her, siger Rico Boye Jensen
Første i Danmark
Naturturisme I/S satser på at have tilladelser og alt andet klar, så færgen kan sænkes et sted i det sydfynske øhav sidst på sommerferien.
Færgen er bygget i 1960 og blev taget ud af drift i 1999.
Ideen med at sænke skibe og bruge som kunstige rev kendes fra udlandet, men det vil være første gang, det sker i Danmark.
http://www.fyens.dk/article/2021969:Indland-Fyn--Skal-blive-til-kunstigt-rev--Faerge-dumpes-i-sydfynsk-oehav
http://www.dr.dk/P4/Fyn/Nyheder/Svendborg/2012/02/07/172639.htm®ional
http://www.tv2fyn.dk/article/339171:AEroefaerge-bliver-dumpet-i-havet |